Verdens værste weekend…!
Posted February 2nd, 2009 by Lisette EkvallCategories: Generelt
Vil bare lige sige at vi alle fortsat er i live
Der er nye billeder fra januar og Theodors barnedåb i august.
Vil bare lige sige at vi alle fortsat er i live
Der er nye billeder fra januar og Theodors barnedåb i august.
Ja øv - det var så slut med den barsel. Nu er det Farmands tur til at hygge sig herhjemme, så de næste 16 uger skal jeg (forhåbentlig) ikke tænke på vasketøj, rengøring og madpakker
Der er lagt lidt nye billeder på siden for oktober, november og december. Ungerne bliver større og Theodor har fået store kinder og en nydelig dobbelthage.
Og så den vilde overraskelse - jeg er endelig blevet overtalt til at oprette mig på facebook. Michael griner af mig, men mon han bliver lokket til at være med???
Med 2 børn flyver tiden på barsel bare afsted og pludselig er der kortere tid tilbage end den tid jeg har været hjemme. Theodor tager en god lur i sin barnevogn idag, så nu blev der tid til at ordne billeder og opdatere lidt her på siden.
Adelina startede i børnehave den 15. august og det er hun rigtigt glad for. Dagligdagen med de større børn har betydet at hun har smidt bleen om dagen og desuden ikke længere bruger sut. Man kan jo næsten ikke kende hende igen - så stor er hun blevet på så kort tid.
Men nyd nu de mange billeder af ungerne!
…men det gad han bare ikke at vente på
Han besluttede sig nemlig for at blive født i uge 36+3, lørdag den 24. maj 2008 kl. 05.56. Men lad os da alligevel fejre dagen idag med at offentliggøre en masse billeder - tjek fototalbummet, hvor der er nye billeder fra december 2007 og frem til idag.
Theodors lidt for tidlige ankomst betød at hans stakkels hårdtarbejdende mor ikke nåede at holde noget barsel inden fødslen (med mindre de 3 timer fredag eftermiddag tæller med???) Vask af babytøjet klarede Mormor samtidig med at hun var barnepige for Adelina, Far klarede indkøb af madras og lagner til liften og Mor kunne efter 2 timer på fødestuen slappe af på barselsgangen. Heldigvis har Lillebror klaret sig fint, han vejede 2.860 gram ved fødslen og målte 50 cm. og at dømme fra de voksende kinder, skal han nok vokse sig stor og stærk.
Adelina er meget glad for sin nye lillebror - og ikke mindst de mange dejlige gaver, som hun har reddet sig ved at blive storesøster. Men tjek nu selv fotoalbummet…!
Vores lille hus skal da også lige have et ord med her - murerne er nemlig i fuld gang med at skifte de rustne bindere. Da de startede med gavlene, viste det sig hurtigt at problemet også gjaldt resten af huset, så ejerskifteforsikringen blev hurtigt tilkaldt og accepterede heldigvis ligeså hurtigt at betale reparation af hele huset. Samtidig besluttede vi os for at få filtset hele hytten i samme omgang. Når engang alt den hamren, banken og boren holder op, skal det hele nok blive fint at se på.
Ja som de fleste vel efterhånden har hørt, så er der familieforøgelse på vej hos Familien Ekvall. Adelina skal være storesøster til juni (18. juni, hvis man tror på at den slags terminsdatoer holder). Af samme årsag har mit energiniveau de sidste par måneder været ikke eksisterende. Jeg har stort set sovet konstant - ind i mellem dog med åbne øjne. Heldigvis er det ved at være overstået nu, så i aften er der sket store sager på hjemmesiden. Der er nye billeder fra september, oktober og november.
Vi var til nakkefoldscanning den 12. december og alt så fint ud. Her er det første billede af Rejen Ekvall
Ja der er sket en del siden sidst. Ejerskifteforsikringen gik med til at betale for reparation af gavlene. Det er en mindre detalje, hvor begge gavle såmænd bare skal pilles ned, murstenene renses (for de kan selfølgelig ikke købes i den farve mere), de rustne murbindere udskiftes og gavlene mures op igen. Næste step var så at få en tidshorisont af mureren, som lovede at komme allerede 6 uger efter at ejerskifteforsikringen havde accepteret tilbuddet. De 6 uger gik og det blev uge 46, men vi så ikke noget til nogen murer. Han var desværre blevet lidt forsinket på en anden opgave. Så enten kunne han starte ugen op til jul (nej tak - orker ikke lige at mangle 2 gavle med hele familien på besøg i julen) eller efter nytår. Så nu venter vi på at det bliver januar og helst uden frostvejr, så der kan ske noget.
Ellers fik vi taget os sammen og bestilt nye vinduer til hele hytten. Dem må vi selv betale, så livremmen må lige spændes ind det næste stykke tid. I modsætning til mureren, så kom tømreren allerede ugen før aftalt og efter 3 dage var alle vinduer udskiftet. Dog lige med undtagelse af glasstenene i gavlen mod indkørslen, som lige venter på mureren. Det er blevet super-lækkert og vi glæder os over de dejlige vinduer dagligt.
Elektrikeren (wannabe ihvertfald) har også været sat i arbejde. Vi blev enige om at skifte udendørslamperne ud med nogle galvaniserede halvmåner. Så de er købt og monteret på forsøgsbasis. Det ser nu ret lækkert ud og de kan også lyse, så helt tosset er ham Michael ikke
Så har vi fået lavet en geoteknisk rapport om jordbundsforholdene under vores hus. Til at starte med blev der boret ved hver gavl og disse boringer viste, at der i indkørslen var 50 cm. til bæredygtigt underlag mens at der i haven var 3,9 meter (!) til bæredygtigt underlag. Det var jo noget af en forskel, så geoteknikerne måtte tilkaldes endnu en gang og boringen i terrassen viste at det der var OK. Konklusionen blev, at vi skulle have stabiliseret fundamentet for halvdelen af huset, hvilket ville koste den nette sum af kr. 202.000 (altså udover de kr. 17.000 som boringerne kostede).
Endnu en gang kontaktede vi derfor ejerskifteforsikringen, som var lynhurtige (… 1 måned…) om at acceptere at betale stabiliseringen. Vi fik stabiliseret fundamentet i starten af juli 2007 af firmaet Uretek (www.uretek.dk). Stabiliseringen skete lige inden det voldsomme regnskyl, som vi også fik lidt glæde af. Formentlig er vores kloak til nedløbsrørerne nemlig blevet stoppet af det skum, som Uretek har sprøjtet ned under vores hus og hele vores have kom til at stå under vand. Så måtte vi have fat i forsikringen igen (denne gang dog vores almindelige husforsikring) og en kloakmand var forbi dagen efter for at prøve at spule kloaken ren. Desværre lykkedes denne mission ikke og nu venter vi så lidt på, hvad der så skal ske. Med vores held skal hele haven formentlig graves op og vi skal selv betale for det hele
Næste step i føljetonen om hytten er reparation af murværket, som vi diskuterer lidt med ejerskifteforsikringen omkring. De mener bestemt, at vi kunne have set alle revner ved købet (også dem i soklen under jordoverfladen, som ikke er nævnt i tilstandsrapporten) og vil derfor ikke betale os en krone. Vi har haft mureren forbi endnu en gang, som opdagede at muren i indkørslen var revnet pga. nogle rustne bindere. Umiddelbart vil løsningen være at pille muren ned, fjerne binderne, indsætte nye rustfri bindere og mure væggen op igen. Mureren har også snakket med ejerskifteforsikringen, som nu pludselig gerne vil ud og kigge igen - og det gør de allerede den 1. august (ja ja ovenikøbet i år 2007).
Som I nok kan høre nyder vi stadig vores hus og ville ikke sælge for nogen pris!!!
Da Adelina fik konstateret allergi overfor katte i december 2006, har vi desværre måttet skille os af med vores to elskede missekatte. Vi var meget heldige at finde et nyt hjem til dem via Vildkat.dk – og nu bor de derfor hos et ægtepar i Nyby ved Haslev.
Siden om misserne er derfor udgået og i stedet har vi valgt at skrive lidt om vores hus. Som det måske er nogle bekendt, så bøvler vi lidt med et par revner i murene og det vil I kunne læse mere om på den nye side om hytten.
/Lisette
Hej igen,
Ja som i nok kan læse ud af overskriften så kom konen med noget brok til fotoalbumet, surprise, så derfor har jeg ændret lidt. Den manglende glæde ved fotoalbummet skyldes at det ikke var sorteret ordenligt og det var nogle grimme mapper - doh. Derfor ændret til dette lækre fotoalbum der er sorteret korrekt. Håber konen er tilfreds
heh
Jeg er dog heller ikke helt selv tilfreds med det, men det er super nemt at bruge. Leder dog stadigvæk efter noget der er lidt mere lækkert i designet
Nyd de nye billeder fra Juni og Juli og snart Adelinas første ferie med mor og far
/Michael
Hej igen,
Ja som i kan se er der kommet et logo på siden nu, så Rod har opprioriteret mig
og det kan jeg ikke klage over. Synes nu selv at han er sluppet rigtigt godt fra det, men i er da velkommen til at komme med en comment på dette.
Tak til Rod for det lækre billede.
/Michael